Hvilke udstillinger, events og udgivelser var de vigtigste, skarpeste eller mest rørende i 2017? I Kunstkritikks julekalender bedømmes kunståret 2017 af vores egne skribenter og inviterede gæster. Den 13. i rækken er kritiker Louise Steiwer, der bor i København og er fast skribent på Kunstkritikk.
UDSTILLINGER
Carol Rama, Antibodies, New Museum, New York. Kurateret af Helga Christoffersen og Massimiliano Gioni.
Fra Lorenza Bottner på Documenta 14 til vores egen Ovartaci-udstilling på Charlottenborg har flere af årets mest interessante kunstoplevelser fokuseret på at korrigere bias i kunsthistorien. Således havde jeg på forhånd et begrænset kendskab til italienske Carol Rama (1918-2005), da jeg støtte på New Museums helt fantastiske retrospektive udstilling. Særligt en serie af akvareller, befolket af afklædte kvinder med demonstrativt spredte ben fastspændt i kørestole eller som amputerede torsoer i hospitalssenge, viser et take på spørgsmål omkring kvindelig seksualitet, køn og repræsentation, der virker overrumplende vildt og samtidigt.
Citizen X – Human, Nature, and Robot Rights, Øregaard Museum, Hellerup. Kurateret af Toke Lykkeberg.
En udstilling, der ikke fik nær den opmærksomhed, den efter min mening fortjente, var Øregaard Museums variant af den allestedsnærværende Dansk Vestindien-tematik. Kurator Toke Lykkeberg trak med udstillingen tråde fra oplysningstidens fordømmelse af slavehandlen til en dugfrisk diskussion om teknologiens indvirkning på vores forståelse af natur og menneskerettigheder. Udstillingen jonglerede på den karakteristiske legende Lykkeberg’ske vis med indviklede filosofiske spørgsmål og lækre, neonfarvede overflader, og var et begavet og underholdende bud på et af årets mest markante tematikker.
Engros, Grønttorvet, København. Arrangeret af kunstnergruppen Skulpturi og udstillingsstedet Pirpa.
I de forladte og forblæste lagerområder på det gamle grønttorv havde ikke mindre end 60 kunstnere skabt den nærmest biennaleagtige udstilling Engros. Udstillingen var herligt befriet fra snævre kuratoriske rammefortælllinger, men illustrerede samtidig hvordan den selvorganiserede scene indgår i et kredsløb, hvor lokalplaner og gentrificering hele tiden skubber initiativerne ud af vante rammer og ind i afsøgningen og den gradvise erobring af nyligt forladte industrielle sites.
EVENTS
Performance af Kirstine Aarkrog ved åbningen af udstillingen ANG3l_ på Den Nordiske Ambassade, København.
Iklædt en strikket dragt, der dækkede hele hovedet, men efterlod hende blottet fra livet og ned, trodsede Kirstine Aarkrog februarkulden udenfor det københavnske udstillingssted Den Nordiske Ambassade. På bare tæer, halvt blottet og halvt anonymiseret smøg hendes spinkle figur sig helt ind i publikums instimsfære, hvor hun med lav, nærmest undseelig stemme, tilbød et mærke, der måske, måske ikke, var LSD. Jeg testede det ikke, omend der var et øjeblik, hvor jeg følte mig fristet til at følge efter hende ind i den mystiske verden, et væsen som Aarkrog syntes at være rundet af.
Josefin Jussi Andersson, Klara Strom & Hannah Wiker Wikstrom, A Nasty Surprise, CHART Emerging, Chart Art Fair, København.
De svenske performancekunstnere Josefin Jussi Andersson, Klara Strom og Hannah Wiker Wikstroms performance changerede imellem neonorange og pastellilla, imellem feministiske slogans og teenage-uskyld. Deres loopede slowmotion-koreografi og blide popsang varede samtlige tre messedage og udgjorde for mig Charts bedste overraskelse.
Klub Rå, Roskilde Festival. Kurateret af Mette Woller.
Det virker så logisk, at en festival som Roskilde skal have et ambitiøst samtidskunstprogram, og alligevel har det år efter år vist sig, at den ro og kontemplation, som meget kunst kræver, har ekstremt svære kår i det kaos af alkohol, larm, visuelt rod og mudder, der udgør festivallens dna. I år havde kurator Mette Woller omsider knækket koden ved at skabe en dunkel, sexet clubbing-oplevelse med lige dele yoga-agtige chillout områder og lummer-intime performancescener.
PUBLIKATIONER
Claus Carstensen, Shibboleth. Udgivet af Esbjerg Kunstmuseum.
At Claus Carstensen ikke er de små armbevægelses mand, kan man forsikre sig om i udgivelsen Shibboleth. Ikke alene strækker værket sig over 552 sider, det er også blevet til på baggrund af en række på 76 udstillinger af værker fra Carstensens private samling. Bogen giver et personligt blik på indsamlinger, forbindelser, udvekslinger og halvindforståede sammenhænge imellem værker, der bevæger sig langt væk fra gængse kuratoriske praksisser.
Fryd Frydendahl, Nephews, Konnotation Press.
Årets mest rørende udgivelse står fotografen Fryd Frydendahl for med værket Nephews, der fortæller den tragiske men også livsbekræftende historie om hendes to nevøer i årene efter deres mors død. Frydendahls fotos demonstrerer på en gang stærkt personlige og almengyldige erfaringer med de følelser og tanker, der opstår i kølvandet på et stort tab – tanker om familie, samhørighed, udvikling og tid.
Magasinet Marronage 1-3, Forlaget Nemo.
Jeg har et lidt ambivalent forholdt til magasinet Marronage, der løseligt kan oversættes til slaveopstand. Det placerer sig et ujævnt sted imellem postkolonial studie-lingo og black lives matter-retorik, men illustrerer derved præcis i hvilken grad, vi har brug for at finde et nyt sprog – visuelt såvel som verbalt – som vi kan bruge til at tale om de samtidige konsekvenser af kolonitidens slavehandel.
Diskussion