Stig Brøgger

Thomas Hvid Kromann & Tania Ørum (red.), Stig Brøgger’s Artists’ Books, Møller Forlag, 2017

Stig Brøgger, W/W, Møller Forlag, 2017



Kritik 03.03.17

Kølig popkunst i bogform

Opslag fra Stig Brøggers W/W, Møller Forlag, 2017.

Det virker som om, Stig Brøgger (f. 1941) er over det hele lige nu. Udover den dobbeltudgivelse, der anmeldes her, arbejder direktør Mikkel Bogh og inspektør Birgitte Anderberg (begge fra Statens Museum for Kunst) på en større monografi om kunstneren. Det københavnske udstillingssted SixtyEight har Brøgger med i deres kommende udstilling. Brøgger selv er kommet på Instagram, hvor han poster egne værkserier stramt og serielt, ét billede ad gangen. Måske er det bare mig, der ser Brøgger over det hele. Med kunstnerens hjælp har Institut for Dansk Lydarkæologi (undertegnede inklusiv) genfundet to af Brøggers lydværker fra slutningen af 60’erne på gamle spolebånd. Så måske ser jeg bare Brøgger over det hele, fordi jeg selv går rundt med ham i ørerne for tiden.

Med den præcise titel Stig Brøgger’s Artists’ Books har litterat og avantgardeforsker Tania Ørum (lektor emeritus, Københavns Universitet) og kunstnerbog-ekspert Thomas Hvid Kromann (forskningsbibliotekar, Det Kgl. Bibliotek) redigeret en bog om netop det: Stig Brøggers omfangsrige produktion af kunstnerbøger. Som en ledsager følger et optryk af Brøggers kunstnerbog W/W fra 1967-68, der ikke før nu er kommet længere end manuskriptstadiet.

Forsiden af Thomas Hvid Kromann & Tania Ørum (red.), Stig Brøgger’s Artists’ Books, Møller Forlag, 2017.

Brøgger var i slutningen af 60’erne en central skikkelse i grupperingen omkring Eks-skolen (Den Eksperimenterende Kunstskole), og herhjemme var han med til at introducere impulserne fra den amerikanske minimalisme, konceptkunst og Land Art. Sammen med Hein Heinsen og Mogens Møller stiftede han i 1974 Institut for Skalakunst og fra1981-97 fungerede han som professor ved Kunstakademiet.

Det er lykkedes redaktørerne at samle 31 kunstnerbøger fra Stig Brøggers hånd skabt i perioden 1965 til 1978. Mange er deponeret af Brøgger selv i samlingen på Henie Onstad Kunstsenter. Jeg havde godt hørt om Brøgger-kunstnerbøgerne i HOKs samling, men måtte fantasere mig til hvad, der mon fandtes. Indtil nu.

Efter en kort introducerende artikel af redaktørerne præsenterer bogen affotograferinger af forsider og 3-4 opslag og helsidesbilleder fra kunstnerbøgerne, som ofte er rent billedbårne. Det kunsthistoriske gravearbejde med at afdække, systematisere og tilgængeliggøre materialet er en gave. Og det er virkelig et rigt materiale. Overordnet set giver bogen, hvad der mærkes som et godt overblik over Brøggers kølige mere ydmyge version af konceptuel popkunst – eller «følelsesminimal kunst» for nu at bruge et af kunstnerens egne ord – som den ser ud på bogform.

Med den nyoptrykte kunstnerbog W/W, der ledsager Ørum og Kromanns bog, bliver det tydeligt, hvordan bogen som selvstændigt medie virkelig kan noget for denne kunstner: Som man bladrer, bliver bogsiderne til en sekvens af billeder og gentagelser. Det er tydeligt, at i Brøggers hænder bør bogen regnes til de tidsbaserede medier som fx film og lyd. Lyd, hvor Brøgger i øvrigt på samme måde som i bøgerne genbruger brudstykker fra populærkulturens medier. Mode-, reklame- og nyhedsbilleder nivelleres til et tegnforråd, der kan bruges, gentages, omrokeres og kontrasteres. Et bogsprog som et spil, hvis regler (op)findes undervejs bog og læser imellem.

Opslag fra Stig Brøggers W/W, Møller Forlag, 2017.

At Brøgger i så stort omfang arbejder med meget små oplag på kun ét eller nogle enkelte eksemplarer skubber for mig at se til nogle af de ofte gentagede floskler om kunstnerbogen som et særligt demokratisk eller antikapitalistisk medie, der med sin billighed og distributionsmuligheder omgår kunstøkonomiens normale kapitalistiske logik. For når man kun arbejder med så små og ofte håndlavede oplag, så er det ikke det, det handler om. Hos Brøgger er det bogen som erfaringsform, der afsøges.

Kunstnerbøgerne som kategori har gået deres sejrsgang det seneste årti og kan ikke længere med nogen berettigelse betegnes som et overset medie. Kunstnerbøgerne med deres materialebevidsthed bliver fetisheret i overmål. Jeg gør det også selv, vedkendt. Stig Brøgger’s Artists’ Books og W/W er da også meget bevidste om deres egen materialitet. Lækkerheden af den tykke tryksværte på det grove papir truer næsten med at blive en tand for meget, når det applikeres på 60er-stof.

Den danske kunstner Goodiepal sagde for nyligt, at gammel elektronisk musik er det nye jazz. Måske er det noget parallelt at sige om, hvordan 60’er-kunstnen mærkes lige nu: Eksperimenterende og vild og fremtidsoptimistisk på en meget tryg og livs- og kunstbekræftende måde. Måske er det derfor, den spøger for tiden.

Opslag i Thomas Hvid Kromann & Tania Ørum (red.), Stig Brøgger’s Artists’ Books, Møller Forlag, 2017.

Skriv en kommentar
Name (only post under your real name are allowed)*:

E-post (visas inte)*:

Kommentar*:

Send

Læserindlæggene er en vigtig del af Kunstkritikk. Vi er derfor meget glade for at du bidrager til vores læserforum. Vi beder alle følge vanlige regler for høflighed. Husk at du er ansvarlig for dine egne indlæg. Vi godtager derfor kun indlæg under fuldt navn.

Redaktionen læser ikke indlæg før publicering, men følger debatten fortløbende. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg som er usaglige, indeholder personangreb eller som vi af andre grunde finder upassende. Dette sker uden forhåndsvarsel, og efter skønsbaserede vurderinger foretaget af redaktionen. I læserindlæg godtages kun tekst, ingen billeder, video, html-kode el. lign. Lykke til med debatten!