Charlotte Sprogøe

Tranen
Nyhet 09.05.17

Kniven på Tranens hoved

Astrid Myntekær, Mana Stash, installation view, Tranen 2016. Foto: David Stjernholm.

Bibliotekarerne på Gentofte Hovedbibliotek har for tiden en ekstra opgave, nemlig at varetage udstillingsprogrammet for Tranen, Gentofte Kommunes udstillingssted for samtidskunst, som siden 1985 har haft til huse på Gentofte Hovedbibliotek. Den kunstfaglige leder Charlotte Sprogøe er fratrådt stillingen efter tre år på stedet.

Nyheden om Sprogøes fratræden er kommet bag på mange – ikke kun fordi en ny udstillingsrække netop var skudt i gang, men især fordi Tranen under Sprogøes ledelse for alvor har slået sig fast som ikke bare et ambitiøst men også profileret sted for samtidskunsten i Danmark.

Hvad der reelt udgør et hjørne af caféområdet på biblioteket har Sprogøe drevet, som var det en kunsthal i miniature med et udstillingsprogram i serielle sæsonforløb, der tager helt store emner som post-internet, new materialism og senest også oplevelsesøkonomien op til revision. Hun har klaret den utaknemmelige opgave at skabe kontinuum i et udstillingsprogram baseret primært på open calls – vel at mærke på en seriøs kunstfaglig måde, som er blevet bemærket af mange.

Hvad der går forud for Sprogøes fratrædelse er det svært at få et konkret svar på. Adspurgt per telefon svarer Stine Wilms Høyer, Kultur- og ungechef i Gentofte Kommune, at det er en personalesag, som hun derfor ikke kan oplyse nærmere om. Sprogøe henviser også til den fratrædelsesaftale, der er indgået, som betyder, at heller ikke hun kan udtale sig.

Ud fra de informationer, som er kommet Kunstkritikk i hænde, kunne noget dog tyde på, at man fra kommunens side ønsker at tilføre Tranen en bredere og mere tværfaglig profil.

Uffe Isolotto, New Ache Headache (detalje), Tranen 2016. Foto: Tranen.

I et mailsvar fra leder af Kultur og Bibliotek i Gentofte Kommune, Anna Tolstrup Jensen, er det da også denne udlægning, som fremhæves: «Man ønsker at styrke en bred og åben samarbejdsflade, møder med borgere med forskellige baggrunde og forudsætninger for at deltage, og efter at udvikle relationerne til omgivelserne, herunder ikke mindst til Gentofte Hovedbibliotek, som Tranen jo ligger midt i,» siger Tolstrup Jensen.

Tranen har, siden det åbnede i 1970 som Tranegården (opkaldt efter den oprindelige udstillingsbygning) været et anerkendt sted for samtidskunst. Markante danske og internationale kunstnere som Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby, Sol Lewitt, Bruce Naumann, Dennis Oppenheim og Robert Rauschenberg har lavet værker til stedet, som også husede den sagnomspundne maleriudstilling Kniven på Hovedet i 1982 af De Unge Vilde. Som Sprogøe bemærkede det i et interview med Kunstkritikk i forbindelse med sin tiltrædelse som kunstfaglig leder i 2014, «er det interessant, hvad det betyder for et lokalsamfund som Hellerup, at de igennem generationer har mødt samtidskunst på højt niveau, når de gik på biblioteket.»

Sprogøes programmering på Tranen karakteriserede sig ved en række soloudstillinger med fremtrædende, hovedsageligt yngre navne på den danske kunstscene. I flæng kan nævnes Honza Hoeck, Uffe Isolotto, Astrid Myntekær, Tiril Hasselknippe, Astrid Svangren, David Stjernholm, Mathias & Mathias, Rolf Nowotny med flere. Mange af hvilke har skabt nye, velintegrerede installationer i det af Henning Larsen arkitekttegnede rum. Værker af både Rolf Nowotny og Uffe Isolotto skabt specifikt til udstillinger på Tranen er i øvrigt blevet købt af henholdsvis Statens Museum for Kunst og Arken.

Billeder af de fotogene udstillinger har figureret vidt og bredt i dagblade og tidsskrifter og printet stedet ind på nethinden hos de fleste. I det hele taget er det få institutioner herhjemme, som har fået så meget og generøs omtale som Tranen gennem de sidste par år. I Kunstkritikks julekalender forrige år skrev Kunstkritikks redaktør i København, Pernille Albrethsen: «Tranen er et fantastisk godt eksempel på, hvor langt man kan nå med en seriøs programmering. Hvis man er ambitiøs, har noget på hjerte og driver stedet som var det en toptunet institution, ja, så bliver det netop dét!»

Adspurgt om, hvorvidt man i kommunen er klar over, hvilken status Tranen har opnået under Sprogøes ledelse, svarer Anna Tolstrup Jensen: «Ja, Charlotte Sprogøe har gjort en stor indsats for Tranen.» I forhold til fremtiden peger hun på litteraturen som et muligt samarbejdsfelt og tilføjer, at det vil være en opgave for den nye kurator at finde en form til den ønskede udvikling af Tranen. Stillingen ventes opslået medio maj og forventes besat med tiltrædelse 1. august i år. Imens fortsætter Charlotte Sprogøes program perioden ud. Det inkluderer udstillinger med blandt andre Janus Høm og Amitai Romm.

Astrid Svangren, amongst all sorts of colours …, installation view, Tranen 2016. Foto: Maria Kjær Themsen.

Skriv en kommentar
Name (only post under your real name are allowed)*:

E-post (visas inte)*:

Kommentar*:

Send

Læserindlæggene er en vigtig del af Kunstkritikk. Vi er derfor meget glade for at du bidrager til vores læserforum. Vi beder alle følge vanlige regler for høflighed. Husk at du er ansvarlig for dine egne indlæg. Vi godtager derfor kun indlæg under fuldt navn.

Redaktionen læser ikke indlæg før publicering, men følger debatten fortløbende. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg som er usaglige, indeholder personangreb eller som vi af andre grunde finder upassende. Dette sker uden forhåndsvarsel, og efter skønsbaserede vurderinger foretaget af redaktionen. I læserindlæg godtages kun tekst, ingen billeder, video, html-kode el. lign. Lykke til med debatten!